Gammeldags oksesteg

Gammeldags oksesteg

Når Kate får lov at bestemme hvad vi skal have at spise, så er en af de ting hun altid overvejer gammeldags oksesteg. Helt fra hun var helt lille har hun elsket hendes mors udgave af gammeldags oksesteg og heldigvis så elsker hun også min udgave af den gamle danske simreret.

Gammeldags oksesteg er en simreret, som primært består af det møreste langtidsstegte oksekød og en helt fantastisk smagfuld sovs. Der er mange forskellige måder at lave gammeldagsoksesteg på, men i min udgave er perleløg et centralt element, ligesom at æbler, løg, hvidløg, gulerødder og ribsgele også er med til at give smag.

Vi får altid gammeldags oksesteg med hjemmelavet kartoffelmos som tilbehør, men retten kan også sagtens servers med kogte kartofler. Mange får også kogte bønner eller æblesalat som tilbehør til gammeldags oksesteg.

Gammeldags oksesteg

Opskrift på Gammeldags oksesteg

Til ca. 4 personer

Ingredienser

Oksesteg

Sovs

Fremgangsmåde

Oksesteg

1

Dyb oksestegen helt tør med et stykke køkkenrulle og snør stegen stramt (Hvis det ikke er gjort i forvejen).

2

Smør derefter stegen grundigt i balsamico og giv den en god omgang salt og peber (Hele vejen rundt på stegen).

3

Smelt smør i en stor gryde og brun oksestegen på alle sider i gryden.

4

Tag den brunede oksesteg op af gryden.

Sovs til oksesteg

5

Skær løg, gulerødder, hvidløg og æbler i grove tern og sauter dem let i gryden, hvori du brunede oksestegen (Tilføj mere smør hvis nødvendigt).

6

Tilsæt derefter enebær og rør det hele godt rundt i et par minutter.

7

Tilføj oksefond og vand til gryden og rør rundt.

8

Tilføj oksestegen til gryden og lad det hele simre under låg i ca. 1 time (Vend oksestegen et par gange undervejs).

9

Når det hele har simret i omkring 1 time, så tilføjes perleløg og det hele får lov at simre endnu en time ((Vend igen oksestegen et par gange undervejs).

10

Efter i alt 2 timers simren, tages oksestegen op af gryden, hvorefter den sættes til side til hviling.

11

Løg, gulerødder, hvidløg, æbler og enebær fiskes så godt muligt op af gryden og sættes til side i en skål (De skal bruges igen lige om lidt).

12

Det resterende indhold i gryden (Kun væde) bringes i kog og reduceres.

13

Fløde og ribsgele tilføjes til sovsen og det hele røres godt rundt under let opkog.

14

Hvis sovsen er for tynd, tilsættes jævning indtil den ønskede konsistens opnåes.

15

Når den ønskede konsisens er opnået lægges løg, gulerødder, hvidløg, æbler og enebær tilbage i gryden og det hele blandes godt rundt.

16

Smag sausen til med salt, peber og eventuelt også ribsgele.

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på en stjerne for at angive bedømmelse

Gennemsnitsbedømmelse 5 / 5. Bedømmelser: 4

Ingen bedømmelser endnu

Skriv en kommentar